Vil journalisten købe din historie?

Offentliggjort på LinkedIn 20. maj 2016

En iværksætter og rådgiver i markedsføring har til en post på LinkedIn spurgt en journalist på et større landsdækkende medie om, hvordan han foretrækker at blive kontaktet af en iværksætter med en god historie.
Journalistens svar var relativt langt og konkluderede afslutningsvist: ”kort sagt skal de lytte til vores spørgsmål og svare på dem. Hvad de svarer, er op til dem selv, så længe de svarer på dem, og ikke ser deres snit til at bevæge sig ud i en reklamekampagne”.

Posten er ikke uinteressant. Og det er vigtigt at vide, hvad journalister ønsker, når man vil have en historie ud. Men posten kan gode efterlade det indtryk, at det næsten kun kan ske på journalistens præmisser. Derfor fik jeg på baggrund af egne erfaringer med journalistik og pressearbejde lyst til at prøve at nuancere og uddybe det lidt mere.

Mødet mellem en kilde med et budskab og en journalist handler altid om en handel. Om noget for noget. Hvad end kilden er en iværksætter eller virksomhed med kommercielle interesser eller en organisation, politiker eller myndighed med mere politiske interesser. Alle i nutidens verden har noget til salg. Spørgsmålet er bare, hvad man vil sælge og købe. Og her er det altid vigtigt, at have styr på mål, prioriteringer og grænser.

Derfor skal du som kilde med et budskab have helt styr på, hvad du vil sælge og hvordan. Og her er det rigtigt, at det tunge manuskript til reklamefilmen skal lægges til side. Prioritér i stedet det vigtigste budskab. Det som på kort og/eller lang sigt gavner dig bedst. Det du kommer bedst i mål med.

Forklar hvorfor det er interessant for et større publikum og dermed for medierne. Hvad er det nye, det anderledes, det der ændrer noget? Hvilket ordvalg gør det interessant? Hvordan kan du forklare det, så flest forstår det? Hvordan kan du dokumentere det? Prøv det gerne af på dine omgivelser, inden du går til journalisten.

Gør din vare appetitvækkende og nemt fordøjelig for journalisten. Jo bedre forberedt du er, jo kortere og klarere, at du kan forklare dit budskab, desto bedre for journalisten.

Når du tager kontakt til journalisten, så husk at journalister har travlt. Forklar ærligt, hvad dit budskab er og foreslå, at I aftaler hvilke spørgsmål, der stilles. Ikke for at du skal styre journalisten, men for at øge sandsynligheden for, at du kan give journalisten gode svar, et godt interview og en god historie. Det er ikke unormalt. Det er helt legitimt.

Journalisten bestemmer selvfølgelig i sidste ende spørgsmålene. Det er jo ikke en betalt annonce, der her er tale om. Og journalisten skal jo forsøge at få en god journalistisk historie hjem, der kan sælges til chefen på mediet.

Du kan ikke kræve, at journalisten skal stille bestemte spørgsmål eller viderebringe alt, hvad du siger. Men journalisten kan heller ikke kræve, at du skal komme med bestemte svar eller svare på alt. Derfor er det en god idé for begge parter at handle historien overordnet af inden interviewet. Sæt grænser for, hvad du vil og kan tale om, hvis det er relevant. Og aftal hvis det er muligt, at du lige får dine udtalelser at se til godkendelse, inden de bliver bragt, så eventuelle misforståelser kan undgås og historien holder.

Hvis du lytter til journalisten, giver en god historie og respektfuld behandling, vil journalisten nok huske det og bruge dig igen en anden gang. Og hvis journalisten lytter til dig, får dit hovedbudskab med og behandler dig med respekt, vil du jo nok huske og henvende dig journalisten en anden gang.
Der er masser af kilder med budskaber derude. Og der er masser af journalister derude.

Gør en gensidigt god handel – så ses I nok igen!

Idealer kontra forretning?

fko
Vi lever i det 21. århundrede. Men masser af de aktive og ofte ledende medlemmer i Danmarks mange tusinde interesseorganisationer og -foreninger af vidt forskellig karakter har stadig tendens til at lægge afstand til alt der smager af forretning. Sagen er i høj grad vigtigere for dem end materielle forhold, personer og organisationers interesse i at blive nævnt.

Men forretningsorienteret kommunikation behøver ikke at stå i modsætning til sagen. Forretningsorienteret er effektiv, strategisk resultatorienteret kommunikation. Med andre ord: Det der tjener organisationens interesser på kort og lang sigt. Det handler om at slå organisationens navn, logo, mærkesager og aktiviteter mest muligt fast i offentligheden. Om at vise klart og tydeligt, at der er god grund til at melde sig ind i organisationen, respektere og samarbejde med den og støtte den økonomisk. Det gør den bedre i stand til at arbejde for dens idealer og mål.

Der kan naturligvis være situationer, hvor organisationens interesser er bedst tjent ved at holde lav profil og overlade forreste række til andre, hvis det f.eks. kan gavne alliancehensyn eller muligheder for at påvirke beslutningstagere og/eller opinionen. Men i langt de fleste tilfælde er det bedst at få nævnt og omtalt organisationen, dens frontfigurer og dens aktiviteter.

Jeg har i flere år arbejdet for en tværpolitisk interesseorganisation, som deltog i valg til Europa-Parlamentet. Den parlamentariske repræsentation havde afgørende betydning for organisationens gennemslagskraft i alle sammenhænge. Dette forhold og betydningen af, at offentligheden og især potentielle medlemmer og støtter generelt var opmærksom på organisationens eksistens og aktivitet, gjorde det meget relevant altid at huske at få nævnt organisationens navn og valgbogstav. Men det var langt fra alle i organisationen, som forstod behovet.

Selvom det er over 80 år siden, at forfatteren Aksel Sandemose skabte Janteloven i romanen ”En flygtning krydser sine spor”, så påvirkes vi stadig af dens 10 bud – herunder det første: ”Du skal ikke tro, du er noget”. Vi må ikke prale. Vi må ikke hævde os.

Indenfor bl.a. it-branchen har der i flere år været frygt for beskyldninger om såkaldt green-wash. Det vil sige, at virksomheder bruger flere resurser på at markedsføre sig som grønne og miljøbevidste, end de bruger på at gøre selve produkterne grønne og miljøvenlige. Det har betydet, at internationale koncerner, som har været førende indenfor at leve op til miljøkrav, reelt har fortiet det overfor offentligheden. Samtidigt har mange måske tragisk nok troet, at f.eks. Apples produkter med det sunde æble-logo er gode ved miljøet, selvom de langt fra er førende på det område.

Men fortæller du, hvad du sandfærdigt gør godt for andre, så er det aldrig forkert. Tværtimod kan det inspirere til at gøre godt – og til at styrke indsatsen for at gøre godt for andre. Styrke dig selv og din organisation.

Et af de bedste danske udtryk for idealisme er frihedskampen under anden verdenskrig. I sangen “Altid frejdig, når du går”, som udgjorde et samlingspunkt for denne kamp, er ordene “Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder”. Men frihedskæmperne var ikke hovedløse kamikaze-piloter. Modstandsbevægelsen havde som udgangspunkt mest gavn af levende, gode og aktive frihedskæmpere. Den havde brug for styrke og brugte også mange resurser på kommunikation, som satte den selv i det rette lys og øgede opbakningen til sagen.

Et martyrium kan naturligvis ind i mellem have en vis propaganda-værdi, men alle sager har som regel bedst af, at deres forkæmpere er levende og så stærke som muligt. Så ti ikke gode organisationer og deres arbejde ihjel. Tag bladet fra munden.

God presse kommer af sig selv…

fko
For nylig sagde en af de øverste ledere i en større dansk virksomhed til sine medarbejdere: ”Den gode presse kommer af sig selv”.

Det blev straks modsagt af kommunikationschefen. Men det er ikke desto mindre interessant, at professionelle virksomhedsledere i dagens Danmark kan få sig selv til at sige det. Hvorfor i alverden bruger virksomheden så mange penge på en kommunikationsafdeling?

Dårlig presseomtale kommer nemt af sig selv, men god presse sikrer man sig ikke uden, at der arbejdes for det. Når der ansættes flere og flere journalister og kommunikationskonsulenter til at håndtere presse- og kommunikationsarbejdet bedst muligt, og der samtidigt bliver stadig færre ansatte på nyhedsmediernes redaktioner, så skal der ikke meget til at regne konsekvensen ud.

Den gode presse kommer oftest, hvis man betaler nok for den.

Med ”betaler” mener jeg ikke bestikkelse af nyhedsmediernes journalister. Det er heldigvis ikke så udbredt herhjemme, selvom nogle vil mene, at det finder sted i begrænset omfang. Jeg mener betaling for det arbejde, som pressemedarbejdere og kommunikationskonsulenter laver for virksomheder, organisationer og myndigheder. Jeg mener det arbejde, man lægger i udviklingen og realiseringen af kommunikationsstrategier med klare visioner, mål og budskaber. Og i efterfølgende at leve op til det. Det er nogle at nutidens forudsætninger for at sikre sig god presse.

Men kan det betale sig, at ansætte kommunikationsfolk? Hvad betyder synlighed og positiv omtale i medierne, på sociale medier, på nettet, overfor samarbejdspartnere, politikere og det øvrige samfund for omsætningen, medlemshvervningen og omverdens støtte?

Man kan naturligvis gøre meget selv uden ansatte spindoktorer. Men gode målrettede og resultatorienterede kommunikationsfolk gør en klar forskel for bundlinien, hvad end den måles økonomisk eller vælgermæssigt.

Velkommen…

realistic_sign
Her er Ib Roslunds nye hjemmeside under opbygning.  Tanken er, at den får fokus på journalistik, spin og kommunikation.

Efter planen er de vigtigste detaljer på plads senest 17. november.  Så indtil videre vil jeg nøjes med at sige: Tak for besøget og på gensyn!