Fire ud af 10 borgmestre
brugte ikke Twitter i valgkampen

AAIAAgDGAAAAAQAAAAAAAAtrAAAAJDA0ZTk1MjJhLWYzZWQtNDU4ZC1iOWMxLTc4YTRhZGI3MjFlZg

KOMMENTAR På Christiansborg starter den politiske journalist typisk med at tjekke tweets, mens Facebook og andre kilder spiller en større rolle på de lokale medier. 47 af landets 104 borgmestre har slet ikke brugt Twitter i kommunalvalget

I dag kan danskerne sætte de krydser, der er afgørende for, hvem der får borgmesterposten i landets 98 kommuner. Valgkampen har fyldt meget i medierne og også i de sociale medier (SoMe). Men hvad betyder SoMe for synliggørelsen af en borgmester i dagens Danmark?

Det spørgsmål stillede jeg mig selv i foråret og undersøgte, hvor mange af de 104 borgmestre i kommunerne (København har mere end én), der er aktive på de to formentlig væsentligste sociale medier for politikere: Det folkelige Facebook, som over tre ud af fire danskere er til stede på, og Twitter, med et mere snævert klientel, der har ry for at være koncentreret om især politikere, meningsdannere og journalister.

Undersøgelsen viste, at langt de fleste borgmestre er på Facebook. Kun fem var – og er fortsat – ikke med på denne front. En af disse blev i går nævnt i MetroXpress i forbindelse med en popularitetsundersøgelse gennemført af Voxmeter der viste, at hun er den borgmester i Danmark, som færrest borgere (15 pct.) er tilfredse med. Det betyder dog ikke, at fravær på Facebook er lig med manglende popularitet. En anden af de fem borgmestre der har fravalgt Facebook, er nemlig den borgmester, som flest tilsyneladende er tilfredse med (69,5 pct.).

Facebook er uden tvivl et aktiv for en borgmesters dialog med sine borgere. Men omvendt er det meget tidskrævende og tonen kan ind imellem være en udfordring. Der kan kort sagt være gode grund til både at vælge det og vælge det fra: Og man kan godt klare sig uden. Sociale medier er en platform, du aldrig selv helt er herre over. Og det gælder måske især Facebook.

Twitter er i dag et væsentligt medie for politisk kommunikation. Journalister på Christiansborg starter typisk dagen med at tjekke de seneste tweets og nogle mener endda, at mediet har overtaget pressemeddelelsens rolle.

Men hvor mange historier får journalister på lokale og regionale medier fra borgmestrene rent faktisk via Twitter?

Jeg spurgte nyhedsredaktør Jens Østergaard, der har været fem år på TV Øst om dette: ”Vi får tit historier fra Twitter for eksempel fra politiet. Men det er ikke min fornemmelse, at borgmestres opslag bliver til ret mange historier”.

Politisk reporter på Fyns Amts Avis Andreas Wraae gav samme billede: ”Det sker nogle gange, men ikke ofte. Vi har som regel selv fingeren på pulsen”. Og han vurderer, at Facebook har større betydning end Twitter for det lokale medie.

Tjekker man, som jeg har gjort, tilstedeværelsen af landets borgmestre på Twitter, viser det sig, at 47 af dem ikke har en profil her.

Kort sagt: I dagens Danmark spiller Twitter ikke den samme rolle i politik på lokalt plan som på landsplan. Det er nok værd at være opmærksom på for politikere, kommunikationsansatte og journalister. Men mon ikke billedet ser anderledes ud ved næste kommunalvalg?

Rolig, klar og ærlig besked

AAIA_wDGAAAAAQAAAAAAAA2zAAAAJDFjYjk1YmJkLWU1NGMtNDNkYi04ODg4LWRjMTE3ZGYzOGQ2Mg

KOMMENTAR: Svensk råd: Når en organisation skal ud i medierne på et pressemøde i en krisesituation, så skal I fortælle: * Jeres budskab * Hvad I ved * Hvad I (endnu) ikke ved * Hvordan I vil gribe situationen an * Hvad I vil opnå

 

Fredag eftermiddag den 7. april kørte en lastbil ind på gågaden Drottninggatan i det centrale Stockholm, dræbte fire mennesker og skadede 15 andre. Det svenske politis nationale operative afdeling (NOA) blev indsat og på pressemøderne var det afdelingens chef Stefan Hector, der med stor ro, åbenhed og tydelighed fik genskabt roen i befolkningen midt i al angsten og sorgen. Hans kommunikationsindsats blev rost af politikere, kommentatorer og utallige borgere på de sociale medier.

Roen og klarheden gik igen, da han onsdag formiddag i denne uge stod på talerstolen i Moltkes Palæ i København foran omkring 150 mennesker, der til daglig arbejder med krisekommunikation i statslige myndigheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Her var de samlet til Nordic Crisis Communication Conference, som Beredskabsstyrelsen var vært for og som jeg deltog i som kommunikations- og presseansvarlig i Beredskabsforbundet.

Stefan Hector fortalte om sin indsats ved terrorhændelsen og sagde bl.a. at det er vigtigt for en myndighed at integrere kommunikation i kernen af krisehåndtering. Og han slog fast, at når en organisation skal ud i medierne på et pressemøde i en krisesituation, så skal I fortælle:

  • Jeres budskab
  • Hvad I ved
  • Hvad I (endnu) ikke ved
  • Hvordan I vil gribe situationen an
  • Hvad I vil opnå

Alle – myndigheder, organisationer og virksomheder – vil have godt af at huske de fem punkter.

Jeg finder især det tredje punkt interessant. Jeg tror nemlig, det afholder mange fra overhovedet at melde noget ud, når der er noget, de ikke ved. Men melder man intet ud, risikerer man at overlade scenen til andres spekulationer, fordrejninger og vildledende oplysninger. Så er det som regel langt bedre, at kompetente og relevante autoriteter fortæller, hvad de ved og hvad de ikke ved, hvad de vil gøre osv.

Det er langt bedre med rolig, klar og frem for alt ærlig besked.

PS: Tak til arrangørerne – Beredskabsstyrelsen, Myndigheten för samhällsskydd og beredskap (MSB), Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap og Prime Ministers Office Finland – for en på rigtig mange måder god konference

Også offentliggjort på LinkedIn

Vil du købe en p-404359/#!404360?

  1. Skærmbillede 2017-04-06 kl. 01.50.06DIGITAL MARKEDSFØRING  Der sælges varer for over 100 milliarder kroner om året på internettet i Danmark. Og digital valgkamp flytter tusinder af krydser, når der er valg. Alligevel er masser af danske virksomheder, organisationer og myndigheder alt for dårligt klædt på til at sælge budskaber eller varer på nettet. Det går fx galt, når nogen vil sælge en p-404359/#!404360

 

Forbindelsen til skærmen på væggen virkede ikke, så mit powerpoint show måtte præsenteres på min lille MacBook for censor og lærer. Men trods tekniske vanskeligheder gik budskabet så gnidningsfrit ind, da jeg torsdag før påske var til eksamen i digital markedsføring på Københavns Erhvervsakademi i Hellerup.

Jeg bestod med et 12-tal. Men det gør masser af danske virksomheder, organisationer og myndigheder ikke, hvis man ser deres markedsføring på internettet. Jeg havde set nærmere på en konkret landsdækkende og generelt god kæde i en branche, hvor en fjerdedel af handelen foregår på nettet. Men min cases netsalg var mildt sagt begrænset. Der er nu også en lang række ting, de kan gøre meget bedre. For eksempel når de i deres URL – den hjemmesideadresse, du og søgemaskiner som Google kan læse øverst i browseren – blandt andet skriver p404359/#404360. Hvor mange mennesker søger efter en p404359/#404360?

En af de elementære – og egentlig ganske logiske – forudsætninger for mersalg og fremgang er, at målgruppen nemt kan finde det målgruppen søger. Og når målgruppen søger noget, gør den det som regel med en søgemaskine. I langt de fleste tilfælde søgemaskinen Google. Og hverken Google eller målgruppen får lettere ved at finde den vare eller det budskab, du vil sælge, hvis ikke det står rent, utvetydigt og uforstyrret i hjemmesideadressen (fx uden uforståelige kombinationer af tal, bogstaver og tegn). Og det skal helst være gentaget i fanebladet og hovedoverskriften på siden (som der kun skal være én af på en side).

Det er bare én af de mange ting, der kan gøre det nemmere, at få målgruppen trukket til din hjemmeside. Men de skal ikke bare trækkes til. De skal også blive der noget tid, måske købe et produkt, tilmelde sig et nyhedsbrev, melde sig ind eller noget helt fjerde. Og de skal meget gerne komme igen. Og igen.

En af grunddisciplinerne indenfor digital markedsføring hedder SEO (Search Engine Optimization) – eller søgemaskine optimering, som det hedder på dansk. Det er det grundlæggende arbejde, der skal gøre din hjemmeside nemmere at finde for søgemaskiner og din målgruppe. Den skal være let at finde, let at bevæge sig rundt og finde vej i, let at have tillid til og finde værdi i. En anden disciplin er meget præcist målrettede annoncekampagner i fx Facebook eller med Google Adwords, en investering der som regel rimelig hurtigt kan betale sig for store såvel som små virksomheder og organisationer.

Digital markedsføring er rigtig mange ting. Det kan koste både tid og penge. Men det behøver ikke, at være uoverskueligt. Har du analyseret dit marked, dine konkurrenter og din målgruppe, har du lagt en klar strategi og valgt de rigtige redskaber, så er du på sikker kurs mod markant fremgang på internettet.

Det kan jeg anbefale. Og hjælpe med.

…Og ja, jeg ved at min egen hjemmeside også trænger til optimering 😉

Sparekniv og champagnepropper

KOMMENTAR  Kan byrådspolitikere sige ja til at bruge millioner på byggeri af kommunalt domicil i en tid, hvor udgifter til velfærd ofte må holdes nede? Er det godt eller skidt for en kommunes omdømme og forholdet til borgerne?


 

Alle har hørt om konsekvenser af kommunale besparelser. Måske skal de ældre kun i bad tre gange om måneden. Måske skal daginstitutioner og skoler have færre ansatte. Måske skal kultur- og idrætssteder holde for. Det gør ondt på borgerne, når kommunernes økonomi er presset i disse år – ikke mindst af regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, der stikker statens sugerør solidt ned i de kommunale kasser og tager milliarder af lokale skattekroner til statskassen. Og i år – helt præcis tirsdag den 21. november – skal borgernes valg afgøre, hvem der skal skiftes ud i kommunalpolitikernes rækker. Derfor har de særlig god grund til at tænke sig om, før de bruger borgernes penge.

Mange af landets kommuner – som Egedal, Furesø, Høje-Taastrup, Kerteminde, Middelfart, Odsherred, Skanderborg, Slagelse, Vejen og Vesthimmerland – er ikke desto mindre i disse år nødt til at bruge penge på rådhuse – i nogle tilfælde som en længe tiltrængt konsekvens af den 10 år gamle kommunalreforms kommunesammenlægninger og i andre tilfælde fordi bygningerne trænger til omfattende renoveringer.

Skal der repareres, ombygges eller udbygges på de gamle rådhuse – eller skal der opføres nye? Det spørgsmål har uden tvivl været et følsomt emne for mange politikere. Et funklende og flot, nyt kommunalt domicil, hvor alt fungerer som det skal, kan virke tiltrækkende. Men vil prisen blive betalt med færre ansatte i kommunen, kan man måske tænke. Vil vælgerne blive vrede over, at der bruges mange millioner kroner på nybyggeri og springes champagnepropper ved rejsegildet, mens de føler, at der spares på deres velfærd?

I efteråret 2015 vedtog byrådet Høje-Taastrup Kommune at renovere kommunens omkring 35 år gamle rådhus, der pænt sagt ikke længere er i så god stand. En total renovering ville koste over 300 millioner kroner. Men der blev besluttet en model til 242 millioner kroner, der begrænsede sig til den mest påkrævede renovering. Spørgsmålet var imidlertid om det var den rigtige beslutning?
Høje-Taastrup er en kommune i vækst, hvor stadig flere store virksomheder og organisationer har fået bygget domiciler i disse år. Et af dem er Handicaporganisationernes Hus – et storslået og prisvindende byggeri, der i dag rummer sekretariater for over 20 landsdækkende organisationer handicap- og patientorganisationer. Huset kostede betydeligt mindre end det beløb, der nu skulle renoveres rådhus for. Det i sig selv er tankevækkende.

Samtidigt har andre kommuner fundet frem til, at et nyt rådhus kan være billigere – fx Vesthimmerland der i en rapport fra konsulentfirmaet COWI fik konstateret, at selvom bygningen af et nyt rådhus kostede mere end renovering af det gamle, så ville færre udgifter til drift og vedligeholdelse over en årrække gøre nybyggeriet til en væsentligt bedre forretning for kommunen og dermed borgerne.

Så måske ville et nyt rådhus være billigere og gøre det lettere, at bruge penge på mere borgernære aktiviteter. Hvis en forkert beslutning vil koste unødigt mange millioner kroner, hvad vil det så betyde for personalet? Hvad vil det betyde for brandingen af kommunen? Og for kommunens forhold til og kommunikation med borgerne?

I foråret 2016 modtog Høje-Taastrup Kommune en ekstern henvendelse, der gjorde opmærksom på, at nybyggeri ville være billigere. Den skabte heldigvis tilstrækkelig tvivl til, at kommunen stillede renoveringen i bero og undersøgte alternativerne. Administrationen regnede sig derpå frem til, at et nyt rådhus vil koste 225 millioner kroner. COWI så nærmere på det og kom frem til, at det vil koste knap 232 millioner kroner. Med andre over 10 millioner kroner mindre end renoveringen ville koste. Et salg af det gamle rådhus og grunden vil desuden indbringe mindst 50 millioner kroner. Og samtidigt vil der blive en årlig driftsbesparelse på 5,3 millioner kroner.

30. august sidste år besluttede byrådet så at droppe renoveringen og sende byggeriet af et nyt rådhus i udbud. Og samtidigt blev der mulighed for at fremrykke en lang række tiltrængte anlægsprojekter som nye legeredskaber i kommunens institutioner, renovering af skoletoiletter og en række trafikale forbedringer.

Børnene i Høje-Taastrup Kommune er i dag begejstrede over de flotte nye legetårne, klatrevægge, gynger og rutsjebaner, der er kommet i institutionerne. Og de lokale medier har for længst fortalt borgerne, hvordan det pludseligt blev muligt. Så hvis der i fremtiden springes et par champagnepropper ved rejsegildet for det nye rådhus, så tror jeg ikke, at nogen vil klage. Nybyggeriet var helt tydeligt den rigtige beslutning. Det er ikke nødvendigvis fråds med borgernes penge. Det kan være det modsatte. Hvis en funklende ny bygning betyder færre besparelser og mere velfærd, så skinner det ikke nogen i øjnene. Det er en succéshistorie, der er til at forstå. En historie der styrker kommunens brand og positive forhold til borgerne. Den samme historie kan andre kommuner uden tvivl også fortælle, hvis de holder hovedet koldt og undersøger alle alternativer godt nok, inden det er for sent.

Vil journalisten købe din historie?

Offentliggjort på LinkedIn 20. maj 2016

En iværksætter og rådgiver i markedsføring har til en post på LinkedIn spurgt en journalist på et større landsdækkende medie om, hvordan han foretrækker at blive kontaktet af en iværksætter med en god historie.
Journalistens svar var relativt langt og konkluderede afslutningsvist: ”kort sagt skal de lytte til vores spørgsmål og svare på dem. Hvad de svarer, er op til dem selv, så længe de svarer på dem, og ikke ser deres snit til at bevæge sig ud i en reklamekampagne”.

Posten er ikke uinteressant. Og det er vigtigt at vide, hvad journalister ønsker, når man vil have en historie ud. Men posten kan gode efterlade det indtryk, at det næsten kun kan ske på journalistens præmisser. Derfor fik jeg på baggrund af egne erfaringer med journalistik og pressearbejde lyst til at prøve at nuancere og uddybe det lidt mere.

Mødet mellem en kilde med et budskab og en journalist handler altid om en handel. Om noget for noget. Hvad end kilden er en iværksætter eller virksomhed med kommercielle interesser eller en organisation, politiker eller myndighed med mere politiske interesser. Alle i nutidens verden har noget til salg. Spørgsmålet er bare, hvad man vil sælge og købe. Og her er det altid vigtigt, at have styr på mål, prioriteringer og grænser.

Derfor skal du som kilde med et budskab have helt styr på, hvad du vil sælge og hvordan. Og her er det rigtigt, at det tunge manuskript til reklamefilmen skal lægges til side. Prioritér i stedet det vigtigste budskab. Det som på kort og/eller lang sigt gavner dig bedst. Det du kommer bedst i mål med.

Forklar hvorfor det er interessant for et større publikum og dermed for medierne. Hvad er det nye, det anderledes, det der ændrer noget? Hvilket ordvalg gør det interessant? Hvordan kan du forklare det, så flest forstår det? Hvordan kan du dokumentere det? Prøv det gerne af på dine omgivelser, inden du går til journalisten.

Gør din vare appetitvækkende og nemt fordøjelig for journalisten. Jo bedre forberedt du er, jo kortere og klarere, at du kan forklare dit budskab, desto bedre for journalisten.

Når du tager kontakt til journalisten, så husk at journalister har travlt. Forklar ærligt, hvad dit budskab er og foreslå, at I aftaler hvilke spørgsmål, der stilles. Ikke for at du skal styre journalisten, men for at øge sandsynligheden for, at du kan give journalisten gode svar, et godt interview og en god historie. Det er ikke unormalt. Det er helt legitimt.

Journalisten bestemmer selvfølgelig i sidste ende spørgsmålene. Det er jo ikke en betalt annonce, der her er tale om. Og journalisten skal jo forsøge at få en god journalistisk historie hjem, der kan sælges til chefen på mediet.

Du kan ikke kræve, at journalisten skal stille bestemte spørgsmål eller viderebringe alt, hvad du siger. Men journalisten kan heller ikke kræve, at du skal komme med bestemte svar eller svare på alt. Derfor er det en god idé for begge parter at handle historien overordnet af inden interviewet. Sæt grænser for, hvad du vil og kan tale om, hvis det er relevant. Og aftal hvis det er muligt, at du lige får dine udtalelser at se til godkendelse, inden de bliver bragt, så eventuelle misforståelser kan undgås og historien holder.

Hvis du lytter til journalisten, giver en god historie og respektfuld behandling, vil journalisten nok huske det og bruge dig igen en anden gang. Og hvis journalisten lytter til dig, får dit hovedbudskab med og behandler dig med respekt, vil du jo nok huske og henvende dig journalisten en anden gang.
Der er masser af kilder med budskaber derude. Og der er masser af journalister derude.

Gør en gensidigt god handel – så ses I nok igen!

Idealer kontra forretning?

fko
Vi lever i det 21. århundrede. Men masser af de aktive og ofte ledende medlemmer i Danmarks mange tusinde interesseorganisationer og -foreninger af vidt forskellig karakter har stadig tendens til at lægge afstand til alt der smager af forretning. Sagen er i høj grad vigtigere for dem end materielle forhold, personer og organisationers interesse i at blive nævnt.

Men forretningsorienteret kommunikation behøver ikke at stå i modsætning til sagen. Forretningsorienteret er effektiv, strategisk resultatorienteret kommunikation. Med andre ord: Det der tjener organisationens interesser på kort og lang sigt. Det handler om at slå organisationens navn, logo, mærkesager og aktiviteter mest muligt fast i offentligheden. Om at vise klart og tydeligt, at der er god grund til at melde sig ind i organisationen, respektere og samarbejde med den og støtte den økonomisk. Det gør den bedre i stand til at arbejde for dens idealer og mål.

Der kan naturligvis være situationer, hvor organisationens interesser er bedst tjent ved at holde lav profil og overlade forreste række til andre, hvis det f.eks. kan gavne alliancehensyn eller muligheder for at påvirke beslutningstagere og/eller opinionen. Men i langt de fleste tilfælde er det bedst at få nævnt og omtalt organisationen, dens frontfigurer og dens aktiviteter.

Jeg har i flere år arbejdet for en tværpolitisk interesseorganisation, som deltog i valg til Europa-Parlamentet. Den parlamentariske repræsentation havde afgørende betydning for organisationens gennemslagskraft i alle sammenhænge. Dette forhold og betydningen af, at offentligheden og især potentielle medlemmer og støtter generelt var opmærksom på organisationens eksistens og aktivitet, gjorde det meget relevant altid at huske at få nævnt organisationens navn og valgbogstav. Men det var langt fra alle i organisationen, som forstod behovet.

Selvom det er over 80 år siden, at forfatteren Aksel Sandemose skabte Janteloven i romanen ”En flygtning krydser sine spor”, så påvirkes vi stadig af dens 10 bud – herunder det første: ”Du skal ikke tro, du er noget”. Vi må ikke prale. Vi må ikke hævde os.

Indenfor bl.a. it-branchen har der i flere år været frygt for beskyldninger om såkaldt green-wash. Det vil sige, at virksomheder bruger flere resurser på at markedsføre sig som grønne og miljøbevidste, end de bruger på at gøre selve produkterne grønne og miljøvenlige. Det har betydet, at internationale koncerner, som har været førende indenfor at leve op til miljøkrav, reelt har fortiet det overfor offentligheden. Samtidigt har mange måske tragisk nok troet, at f.eks. Apples produkter med det sunde æble-logo er gode ved miljøet, selvom de langt fra er førende på det område.

Men fortæller du, hvad du sandfærdigt gør godt for andre, så er det aldrig forkert. Tværtimod kan det inspirere til at gøre godt – og til at styrke indsatsen for at gøre godt for andre. Styrke dig selv og din organisation.

Et af de bedste danske udtryk for idealisme er frihedskampen under anden verdenskrig. I sangen “Altid frejdig, når du går”, som udgjorde et samlingspunkt for denne kamp, er ordene “Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder”. Men frihedskæmperne var ikke hovedløse kamikaze-piloter. Modstandsbevægelsen havde som udgangspunkt mest gavn af levende, gode og aktive frihedskæmpere. Den havde brug for styrke og brugte også mange resurser på kommunikation, som satte den selv i det rette lys og øgede opbakningen til sagen.

Et martyrium kan naturligvis ind i mellem have en vis propaganda-værdi, men alle sager har som regel bedst af, at deres forkæmpere er levende og så stærke som muligt. Så ti ikke gode organisationer og deres arbejde ihjel. Tag bladet fra munden.

God presse kommer af sig selv…

fko
For nylig sagde en af de øverste ledere i en større dansk virksomhed til sine medarbejdere: ”Den gode presse kommer af sig selv”.

Det blev straks modsagt af kommunikationschefen. Men det er ikke desto mindre interessant, at professionelle virksomhedsledere i dagens Danmark kan få sig selv til at sige det. Hvorfor i alverden bruger virksomheden så mange penge på en kommunikationsafdeling?

Dårlig presseomtale kommer nemt af sig selv, men god presse sikrer man sig ikke uden, at der arbejdes for det. Når der ansættes flere og flere journalister og kommunikationskonsulenter til at håndtere presse- og kommunikationsarbejdet bedst muligt, og der samtidigt bliver stadig færre ansatte på nyhedsmediernes redaktioner, så skal der ikke meget til at regne konsekvensen ud.

Den gode presse kommer oftest, hvis man betaler nok for den.

Med ”betaler” mener jeg ikke bestikkelse af nyhedsmediernes journalister. Det er heldigvis ikke så udbredt herhjemme, selvom nogle vil mene, at det finder sted i begrænset omfang. Jeg mener betaling for det arbejde, som pressemedarbejdere og kommunikationskonsulenter laver for virksomheder, organisationer og myndigheder. Jeg mener det arbejde, man lægger i udviklingen og realiseringen af kommunikationsstrategier med klare visioner, mål og budskaber. Og i efterfølgende at leve op til det. Det er nogle at nutidens forudsætninger for at sikre sig god presse.

Men kan det betale sig, at ansætte kommunikationsfolk? Hvad betyder synlighed og positiv omtale i medierne, på sociale medier, på nettet, overfor samarbejdspartnere, politikere og det øvrige samfund for omsætningen, medlemshvervningen og omverdens støtte?

Man kan naturligvis gøre meget selv uden ansatte spindoktorer. Men gode målrettede og resultatorienterede kommunikationsfolk gør en klar forskel for bundlinien, hvad end den måles økonomisk eller vælgermæssigt.

Velkommen…

realistic_sign
Her er Ib Roslunds nye hjemmeside under opbygning.  Tanken er, at den får fokus på journalistik, spin og kommunikation.

Efter planen er de vigtigste detaljer på plads senest 17. november.  Så indtil videre vil jeg nøjes med at sige: Tak for besøget og på gensyn!