Idealer kontra forretning?

fko
Vi lever i det 21. århundrede. Men masser af de aktive og ofte ledende medlemmer i Danmarks mange tusinde interesseorganisationer og -foreninger af vidt forskellig karakter har stadig tendens til at lægge afstand til alt der smager af forretning. Sagen er i høj grad vigtigere for dem end materielle forhold, personer og organisationers interesse i at blive nævnt.

Men forretningsorienteret kommunikation behøver ikke at stå i modsætning til sagen. Forretningsorienteret er effektiv, strategisk resultatorienteret kommunikation. Med andre ord: Det der tjener organisationens interesser på kort og lang sigt. Det handler om at slå organisationens navn, logo, mærkesager og aktiviteter mest muligt fast i offentligheden. Om at vise klart og tydeligt, at der er god grund til at melde sig ind i organisationen, respektere og samarbejde med den og støtte den økonomisk. Det gør den bedre i stand til at arbejde for dens idealer og mål.

Der kan naturligvis være situationer, hvor organisationens interesser er bedst tjent ved at holde lav profil og overlade forreste række til andre, hvis det f.eks. kan gavne alliancehensyn eller muligheder for at påvirke beslutningstagere og/eller opinionen. Men i langt de fleste tilfælde er det bedst at få nævnt og omtalt organisationen, dens frontfigurer og dens aktiviteter.

Jeg har i flere år arbejdet for en tværpolitisk interesseorganisation, som deltog i valg til Europa-Parlamentet. Den parlamentariske repræsentation havde afgørende betydning for organisationens gennemslagskraft i alle sammenhænge. Dette forhold og betydningen af, at offentligheden og især potentielle medlemmer og støtter generelt var opmærksom på organisationens eksistens og aktivitet, gjorde det meget relevant altid at huske at få nævnt organisationens navn og valgbogstav. Men det var langt fra alle i organisationen, som forstod behovet.

Selvom det er over 80 år siden, at forfatteren Aksel Sandemose skabte Janteloven i romanen ”En flygtning krydser sine spor”, så påvirkes vi stadig af dens 10 bud – herunder det første: ”Du skal ikke tro, du er noget”. Vi må ikke prale. Vi må ikke hævde os.

Indenfor bl.a. it-branchen har der i flere år været frygt for beskyldninger om såkaldt green-wash. Det vil sige, at virksomheder bruger flere resurser på at markedsføre sig som grønne og miljøbevidste, end de bruger på at gøre selve produkterne grønne og miljøvenlige. Det har betydet, at internationale koncerner, som har været førende indenfor at leve op til miljøkrav, reelt har fortiet det overfor offentligheden. Samtidigt har mange måske tragisk nok troet, at f.eks. Apples produkter med det sunde æble-logo er gode ved miljøet, selvom de langt fra er førende på det område.

Men fortæller du, hvad du sandfærdigt gør godt for andre, så er det aldrig forkert. Tværtimod kan det inspirere til at gøre godt – og til at styrke indsatsen for at gøre godt for andre. Styrke dig selv og din organisation.

Et af de bedste danske udtryk for idealisme er frihedskampen under anden verdenskrig. I sangen “Altid frejdig, når du går”, som udgjorde et samlingspunkt for denne kamp, er ordene “Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder”. Men frihedskæmperne var ikke hovedløse kamikaze-piloter. Modstandsbevægelsen havde som udgangspunkt mest gavn af levende, gode og aktive frihedskæmpere. Den havde brug for styrke og brugte også mange resurser på kommunikation, som satte den selv i det rette lys og øgede opbakningen til sagen.

Et martyrium kan naturligvis ind i mellem have en vis propaganda-værdi, men alle sager har som regel bedst af, at deres forkæmpere er levende og så stærke som muligt. Så ti ikke gode organisationer og deres arbejde ihjel. Tag bladet fra munden.

God presse kommer af sig selv…

fko
For nylig sagde en af de øverste ledere i en større dansk virksomhed til sine medarbejdere: ”Den gode presse kommer af sig selv”.

Det blev straks modsagt af kommunikationschefen. Men det er ikke desto mindre interessant, at professionelle virksomhedsledere i dagens Danmark kan få sig selv til at sige det. Hvorfor i alverden bruger virksomheden så mange penge på en kommunikationsafdeling?

Dårlig presseomtale kommer nemt af sig selv, men god presse sikrer man sig ikke uden, at der arbejdes for det. Når der ansættes flere og flere journalister og kommunikationskonsulenter til at håndtere presse- og kommunikationsarbejdet bedst muligt, og der samtidigt bliver stadig færre ansatte på nyhedsmediernes redaktioner, så skal der ikke meget til at regne konsekvensen ud.

Den gode presse kommer oftest, hvis man betaler nok for den.

Med ”betaler” mener jeg ikke bestikkelse af nyhedsmediernes journalister. Det er heldigvis ikke så udbredt herhjemme, selvom nogle vil mene, at det finder sted i begrænset omfang. Jeg mener betaling for det arbejde, som pressemedarbejdere og kommunikationskonsulenter laver for virksomheder, organisationer og myndigheder. Jeg mener det arbejde, man lægger i udviklingen og realiseringen af kommunikationsstrategier med klare visioner, mål og budskaber. Og i efterfølgende at leve op til det. Det er nogle at nutidens forudsætninger for at sikre sig god presse.

Men kan det betale sig, at ansætte kommunikationsfolk? Hvad betyder synlighed og positiv omtale i medierne, på sociale medier, på nettet, overfor samarbejdspartnere, politikere og det øvrige samfund for omsætningen, medlemshvervningen og omverdens støtte?

Man kan naturligvis gøre meget selv uden ansatte spindoktorer. Men gode målrettede og resultatorienterede kommunikationsfolk gør en klar forskel for bundlinien, hvad end den måles økonomisk eller vælgermæssigt.

Velkommen…

realistic_sign
Her er Ib Roslunds nye hjemmeside under opbygning.  Tanken er, at den får fokus på journalistik, spin og kommunikation.

Efter planen er de vigtigste detaljer på plads senest 17. november.  Så indtil videre vil jeg nøjes med at sige: Tak for besøget og på gensyn!