Kontakt med pressen

Artikel til håndbog for kandidater ved valget til EU-parlamentet 7. juni 2009

Af Ib Roslund
Informationschef i Folkebevægelsen mod EU

Medierne – aviser, tv og radio – er den vigtigste vej til flest mulige potentielle vælgere, når du vil ud med et budskab. Denne tekst vil forsøge at hjælpe dig med gøre det bedst muligt. Både når du selv tager initiativet, og når journalisten gør det.

Forholdet til journalister

Journalister vil som regel gerne betegne sig selv og opfattes som objektive og upartiske, hvad end de i praksis er det eller ej. Som udgangspunkt er de derfor normalt hverken for eller imod dig. Forsøger de at virke som om det, så regn ikke med det. Og journalister arbejder oftest også, når de holder fri: Selv under uformelle og private forhold skal du være opmærksom på, hvad du fortæller dem.

Forhold dig i hovedreglen altid venligt og imødekommende til journalister. Og tilbyd altid journalisten, at han/hun kan ringe tilbage til dig for yderligere kommentarer eller oplysninger.
Prøv ikke at belære journalister, og lad som regel være med at brokke dig, hvis du ikke er helt tilfreds. Er der afgørende fejl, misforståelser eller fordrejninger, så prøv på en venligt og konstruktiv måde at gøre opmærksom på det. Men brænd ikke broer til journalister på grund af småting.

Grundlæggende

Når du skal ud med dit budskab, skal du først og fremmest…

* Få styr på dit budskab

Gør dig helt klar på, hvad dit budskab er. Koncentrer dig så vidt muligt om ét budskab eller én hovedpointe. Jo færre budskabet, du kommer med, desto nemmere kan dine potentielle vælgere huske dem. Vil du have flere pointer med, så prioriter dem. Og vælg så vidt muligt kun dem, som underbygger hovedbudskabet. Husk at du oftest kun får nogle få sætninger gengivet i medierne.

* Skærpe budskabet

Giv det kant, gør det originalt, opmærksomhedsvækkende og/eller markant. Med mindre det er en dårlig sag for dig, så pak det ikke ind i vat og forsigtighed. Vær konkret – kom med et godt og let forståeligt eksempel eller et billede. Få folk til at forstå og se dit budskab.

* Tænke på din målgruppe

Hvem vil du tiltrække? Hvem vil du ikke støde fra dig? Hvordan tager du højde for det? Hvilke ord skal du bruge? Og hvilke skal du ikke bruge?

Fakta og kilder

Jo mere du har styr på fakta i forbindelse med dit budskab, på den historie du ønsker fortalt, desto bedre.
Reagerer du f.eks. på en andens udtalelser, så hav så vidt muligt styr på vedkommendes navn, tittel, organisatoriske tilhørsforhold samt hvor og hvornår vedkommende udtalte sig.

Kan du få andre kilder til historien – folk der mærker, hvor skoen trykker, fagfolk eller eksperter – til at understøtte din opfattelse og være villig til at gentage det overfor en journalist, så styrker det mulighederne for, at din historie vækker journalistens interesse.

Hvad interesserer pressen?

Det er meget forskelligt fra medie til medie, hvad der kan fange interessen. Og selvom stort set alle journalister grundlæggende har fået samme uddannelse, så er der også stor forskel på, hvad de hver for sig tænder på eller hvad de finder kedeligt.

De gængse nyhedskriterier – det som normalt betyder noget for, om journalisten bider på – er aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. ”Det er ingen nyhed, når en hund bider en mand. Men når en mand bider en hund, er det en nyhed”, som man har sagt på journalistuddannelser i årtier..

Hvornår er det bedste tidspunkt?

Fristen for, hvornår man senest kan kontakte journalister i bred forstand, har ændret sig meget i de senere år. Princippielt er der ingen deadline nu om dage, da de store nyhedsmedier – tv-kanaler og landsdækkende dagblade – stort set har døgnbemanding på deres internet-udgaver. Og nogle trykte medier – ikke mindst de daglige gratisaviser – har mange på arbejde om aftenen og en sen deadline, så de kan få mest muligt med i morgendagens avis.

Generelt har de trykte aviser og faste nyhedsudsendelser naturligvis stadig deadlines. Mange journalistiske arbejdspladser tager stadig højde for, at de ansatte kan have et relativt normalt privatliv på hverdagsaftener og i weekender. Og som regel vil journalisterne gerne have tid til at kunne få historien bekræftet, diskutere den med kolleger og indhente udtalelser fra flere parter.

Ring og spørg en journalist på det medie, du vil bruge, om hvornår det er bedst at kontakte dem med en historie og hvornår det er sidste frist.

Med mindre du er helt sikker på, at din historie er meget spændende for journalisterne, så er nogle tidspunkter typisk bedre end andre. Det er de tidspunkter, hvor der ikke kommer så mange andre historier, du skal konkurrere med. Og det er:

* Meget tidligt om morgenen
* I sommerens såkaldte agurketid
* I weekender og særligt søndag formiddag

Men der er aldrig nogen garanti for, at der ikke kommer et jordskælv, at den kongelige familie ikke forøges eller at andre mere eller mindre uforsigelige begivenheder stjæler al opmærksomhed i medierne.

Pressemeddelelser

Har du styr på dit budskab, er det nemmere at lave en god pressemeddelelse. En pressemeddelelse er en nem måde, at fortælle din historie til flere medier på én gang. Du kan gøre det både ved at lave den på papir og f.eks. faxe den til medierne eller aflevere den direkte. Men det mest normale i dag og det nemmeste er at sende den i en e-mail.

Lad aldrig et medie vide, hvilke andre medier der får pressemeddelelsen. Der er ingen grund til at fortælle dem for tydeligt, at dette er det stik modsatte af den solohistorie, de helst vil have (selvom det måske kan lyde fjollet, så har det faktisk betydning). Gør du det via mail, så send enten pressemeddelelsen afsted til et medie ad gangen, hvilket er det bedste, eller sæt alle mediernes adresser ind Bcc-feltet og din egen email adresse i Til-feltet. Du kan som regel finde mediernes email-adresser på deres hjemmesider.

En pressemeddelelse skal være kortfattet og klar i sit budskab. Den skal i princippet helst skrives, så den travle journalist kan nøjes med at kopiere indholdet af. Det sker ind i mellem – ja, de kan sågar finde på pænt at spørge om de må det…

Pressemeddelelsen bør indledes med dato, evt. sted og angivelse af, at det er en pressemeddelelse – samt evt. hvem den er fra.

Og pressemeddelelsen skal helst rumme en overskrift, en underoverskrift, relevante faktuelle oplysninger, et eller flere citater og kontaktoplysninger.

Overskriften

Vælg med omhu en kortfattet overskrift – helst kun med tre-seks ord. Det er hensigtsmæssigt, hvis du kan fortælle det grundlæggende budskab med disse få ord, da mange læsere kun læser overskriften. Overskriften skal fange journalisternes interesse – og måske genbruger de den til at fange læsernes, lytternes eller seernes interesse. Den skal så vidt muligt være konkret, fortælle nyheden, forklare konflikten eller problemet og vække opsigt. Ordene og ordsammensætningen skal være letfattelig. Men det må gerne være kreativt, anderledes og opfindsomt.

Det skal være tydeligt, at det er overskriften. Så gør gerne skriften stor og eventuelt fed.

Underoverskriften

Her skal du underbygge eller supplere overskriften med en-to sætninger. Du må helst ikke sige det samme som i overskriften. Journalisten og læseren må ikke tro, at du gentager dig selv, og at der ikke er mere i historien, end hvad der stod i overskriften. Men du skal helst fastholde fokus på det valgte budskab. Og i en underoverskrift er der mulighed for at sætte et citat ind.

Faktuelle oplysninger

Inden du fortæller dit budskab, bør du altid forklare, hvad det handler om. Du skal gøre det så kortfattet, konkret, klart og forståeligt som muligt. Typisk er det: Hvem har gjort, gør eller vil gøre hvad hvornår. Hvad er de faktuelle konsekvenser af det.

Der kan også være andre situationer, som f.eks. hvis der har kørt en debat, som der skal reageres på. Så handler det selvfølgelig om både kortfattet at redegøre for sagen og for, hvad der reageres på.

Citater

Medier vil gerne have direkte citater, som gør historien levende og vedkommende. Citater fra navngivne personer. De skal være korte, præcise, konkrete og kontante. De skal være skarpe.

Det er her, du skal komme med dit budskab formuleret som udtalelser. Du skal ikke holde dig tilbage, men du skal fatte dig i korthed.

Husk at gøre det klart, hvad der er citater. Adskil det evt. fra fakta med en linies luft. Og sæt talestreg foran citatet – f.eks.: – Det er bare for meget, udtaler….

Eller brug de såkaldte gåseøjne – f.eks.: ”Det er bare for meget”, udtaler…
Husk at skrive dit navn, din tittel og hvem du repræsenterer – f.eks.: …udtaler Eskil Eskilsen, EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU.

Kontaktoplysninger

Husk altid – altid – at indsætte kontaktoplysninger – dvs. navn, tittel, hvem du repræsenterer, telefonnummer, e-mail adresse, evt. hjemmeside adresse og evt. postadresse. Du kan f.eks. skrive:

Ønskes yderligere kommentarer eller oplysninger, så kontakt:

Eskil Eskilsen, EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU
Eskildsvej 1, 6666 Eskilstrup. Tlf. 66 66 66 66.
E-mail:
eskil@folkebevaegelsen.dk

Hjemmeside: eskil.folkebevaegelsen.dk

Når journalisten vil give dig ordet…

Når du kommer i kontakt med journalisterne og skal interviewes, så skal du forberede dig godt – hvad end du selv vil tage kontakten, holder pressemøde eller kontaktes af journalisten.

Kontakter journalisten dig, så spørg om, hvad interviewet skal bruges til, og hvilke spørgsmål journalisten har. Det er som regel heldigst for begge parter, at du kan give svar på spørgsmålene.

Er du ikke helt klar på, hvad du vil sige, og har du ikke helt styr på emnet, så forsøg at vinde tid. Bed journalisten ringe tilbage om f.eks. kvarter (udskyd det ikke for længe, for så ringer han/hun måske til en anden) og forbered dig ved at søge oplysninger på nettet eller ved f.eks. at ringe til Folkebevægelsens sekretariat.

Hav styr på dit hovedbudskab og eventuelt to-tre underbyggende pointer, der er vigtigst for dig i den sammenhæng, som interviewet handler om.

Skriv budskab, pointer og de vigtigste svar ned på papir. Så husker du det bedre – også uden at du skal læse papiret igen.

Det er vigtigt, at du finder frem til gode og klare svar på alle de spørgsmål, du kan forestille dig, at de kan finde på at stille. Gør dig også klar til at svare på de spørgsmål, du helst ikke vil stilles. Og overvej eventuelt om dine svar kan føre til nye, uddybende spørgsmål, som du også bør kunne besvare.

Der kan naturligvis være spørgsmål, du ikke kan eller ikke vil svare på. Hvis du kan forudse flere ubesvarede end besvarede spørgsmål, bør du overveje om du vil gennemføre interviewet.

Udtryk dig kort, klart og let fatteligt. Er du usikker på, hvad journalisten mener med spørgsmålet, så bed journalisten om at forklare det. Spørger journalisten til noget, du  stort set intet ved om, er det i orden, at erkende den manglende viden.

Markér dit hovedbudskab tidligst muligt og gerne mere end én gang – gerne sprogligt varieret og evt. fra flere vinker. Der er forskellige teknikker til der kan hjælpe dig til det. F.eks. kan du nogle gange sige ”Lad mig indledningsvis slå fast, at…”, ”det ved jeg ikke, men jeg ved, at…”, ”ja, det er rigtigt, og dertil vil jeg tilføje, at …” eller ”Sådan er det ikke længer. I dag har vi….”.

Hold øjenkontakt med journalisten, svar først når du er klar, og giv relevante svar på spørgsmålene. Gerne med levende, personlige eller på anden vis originale ord. Er emnet alvorligt, så undgå humor.

Bliver du fotograferet eller filmet, så se aldrig sur eller træt ud. Smil så vidt muligt. Se ud som om, at du selvfølgelig har ret og er i offensiven. Læn dig fremad – ikke tilbage. Læg ikke armene over kors. Pil dig ikke i øret eller lignende og rod ikke med kuglepennen.

Du har styr på det. Du er på vej frem. Udtryk det – i ord og fremtoning!

Er du i tvivl om noget, kan du altid kontakte undertegnede på ib@ibroslund.dk

Held og lykke!