Idealer kontra forretning?

fko
Vi lever i det 21. århundrede. Men masser af de aktive og ofte ledende medlemmer i Danmarks mange tusinde interesseorganisationer og -foreninger af vidt forskellig karakter har stadig tendens til at lægge afstand til alt der smager af forretning. Sagen er i høj grad vigtigere for dem end materielle forhold, personer og organisationers interesse i at blive nævnt.

Men forretningsorienteret kommunikation behøver ikke at stå i modsætning til sagen. Forretningsorienteret er effektiv, strategisk resultatorienteret kommunikation. Med andre ord: Det der tjener organisationens interesser på kort og lang sigt. Det handler om at slå organisationens navn, logo, mærkesager og aktiviteter mest muligt fast i offentligheden. Om at vise klart og tydeligt, at der er god grund til at melde sig ind i organisationen, respektere og samarbejde med den og støtte den økonomisk. Det gør den bedre i stand til at arbejde for dens idealer og mål.

Der kan naturligvis være situationer, hvor organisationens interesser er bedst tjent ved at holde lav profil og overlade forreste række til andre, hvis det f.eks. kan gavne alliancehensyn eller muligheder for at påvirke beslutningstagere og/eller opinionen. Men i langt de fleste tilfælde er det bedst at få nævnt og omtalt organisationen, dens frontfigurer og dens aktiviteter.

Jeg har i flere år arbejdet for en tværpolitisk interesseorganisation, som deltog i valg til Europa-Parlamentet. Den parlamentariske repræsentation havde afgørende betydning for organisationens gennemslagskraft i alle sammenhænge. Dette forhold og betydningen af, at offentligheden og især potentielle medlemmer og støtter generelt var opmærksom på organisationens eksistens og aktivitet, gjorde det meget relevant altid at huske at få nævnt organisationens navn og valgbogstav. Men det var langt fra alle i organisationen, som forstod behovet.

Selvom det er over 80 år siden, at forfatteren Aksel Sandemose skabte Janteloven i romanen ”En flygtning krydser sine spor”, så påvirkes vi stadig af dens 10 bud – herunder det første: ”Du skal ikke tro, du er noget”. Vi må ikke prale. Vi må ikke hævde os.

Indenfor bl.a. it-branchen har der i flere år været frygt for beskyldninger om såkaldt green-wash. Det vil sige, at virksomheder bruger flere resurser på at markedsføre sig som grønne og miljøbevidste, end de bruger på at gøre selve produkterne grønne og miljøvenlige. Det har betydet, at internationale koncerner, som har været førende indenfor at leve op til miljøkrav, reelt har fortiet det overfor offentligheden. Samtidigt har mange måske tragisk nok troet, at f.eks. Apples produkter med det sunde æble-logo er gode ved miljøet, selvom de langt fra er førende på det område.

Men fortæller du, hvad du sandfærdigt gør godt for andre, så er det aldrig forkert. Tværtimod kan det inspirere til at gøre godt – og til at styrke indsatsen for at gøre godt for andre. Styrke dig selv og din organisation.

Et af de bedste danske udtryk for idealisme er frihedskampen under anden verdenskrig. I sangen “Altid frejdig, når du går”, som udgjorde et samlingspunkt for denne kamp, er ordene “Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder”. Men frihedskæmperne var ikke hovedløse kamikaze-piloter. Modstandsbevægelsen havde som udgangspunkt mest gavn af levende, gode og aktive frihedskæmpere. Den havde brug for styrke og brugte også mange resurser på kommunikation, som satte den selv i det rette lys og øgede opbakningen til sagen.

Et martyrium kan naturligvis ind i mellem have en vis propaganda-værdi, men alle sager har som regel bedst af, at deres forkæmpere er levende og så stærke som muligt. Så ti ikke gode organisationer og deres arbejde ihjel. Tag bladet fra munden.