Kommunikation

Kommunikation er verbal og nonverbal interaktion mellem individer indbyrdes og/eller institutioner, organisationer, virksomheder og lignende. I kommunikationsbranchen er en masse kommunikations- og journalistuddannede ansat af virksomheder, organisationer og myndigheder til at varetage deres kommunikationsmæssige interesser eksternt og internt. Som journalist betyder det, at man kommer om på den anden side af mikrofonen og arbejder for dem, der besvarer andre journalisters spørgsmål.

 

Kommunikationsteori og kurser

Grundlæggende er jeg uddannet journalist. Men jeg er efteruddannet med en række kurser som ”Spin og professionel politisk kommunikation”, ”Informationsjournalistikkens metodiske grundlag” og ”Kommunikationsstrategi i praksis”.

Jeg har med andre ord lært en masse om bl.a. Corporate Branding, Stakeholder Management, udvikling af kommunikationsstrategier og -planer, forandringskommunikation, krisekommunikation og udvikling af netværk.
Det er imidlertid først og fremmest virkelighedens erfaringer, der har lært mig, hvordan de mange gode kommunikationsmæssige værktøjer giver de bedste resultater. Her spiller roligt overblik, diplomatisk sans og klare prioriteringer centrale roller.

 

Klar kommunikation giver virkelige resultater

Kommunikationsbranchen udvikler sig konstant – ikke mindst på den tekniske side, hvor sociale medier som Twitter, Facebook, Instagram og Youtube i dag spiller en stor rolle. Men kommunikation er som tidligere nævnt alle former for ekstern og intern kommunikation. Og de bedste resultater nås, når kommunikationen på alle felter peger i samme afklarede retning. Det fortæller mine erfaringer fra arbejdet i Dansk Cyklist Forbund og Folkebevægelsen mod EU.

Ved at gøre budskaber enkle, klare og letfattelige, få styr på målgruppen og få prioriteringerne på plads, kan man vende tilbagegang til fremgang. Det gav flere medlemmer, mere aktivitet og begejstring og flere stemmer i den seneste organisation, jeg har arbejdet for. Mængden af presseomtale voksede markant og besøgene på hjemmeside og sociale medier blev mangedoblet.

Men resultaterne kommer ikke bare ud af teorierne.
”There is no substitute for hard work”, som Thomas Edison skrev…

 

Læs mere om kommunikation:

 

 

Skriv et svar