Er du klar til at møde pressen?

Om kommunikation Selv meget kompetente folk i fremtrædende positioner kan være for dårligt klædt på til interview i medierne. Når journalisten ringer til dig, er du så godt nok forberedt?

Artikel på LinkedIn 29. marts 2017

 

Når en fremtrædende og generelt meget kompetent person kommer alvorligt på glatis på landsdækkende tv, så kan det risikere at give slemme skrammer på personens image og det vedkommende repræsenterer. Det er ikke mange dage siden, jeg sidst så et eksempel på det og konkluderede, at der uden tvivl er mange kompetente og rutinerede folk indenfor politik, organisationer og erhvervsliv, som falder mere eller mindre igennem, når de bliver interviewet til medierne.

Det er naturligvis først og fremmest skidt for dem selv og i stor udstrækning for den myndighed, organisation eller virksomhed, de repræsenterer. Det kan koste meget på bundlinien, hvad end den linie måles i salgstal, stemmer eller medlemmer. Men det er ofte også skidt for journalistens historie og især for det publikum, der ser, hører eller læser historien. Blandt andet fordi, det kan aflede opmærksomheden fra sagens kerne og reducere chancen for, at emnet bliver tilstrækkeligt belyst. Der er med andre ord ofte mange gode grunde til, at især folk i fremtrædende positioner bør have styr på, hvad de gør, når en journalist kontakter dem, for at få et interview.

Derfor bør du spørge dig selv: Er du klar til et interview?

Selvom god forberedelse ikke er uoverskuelig, så kræver det noget af dig. Men det er helt klart besværet værd. Og jeg vil gerne hjælpe dig til at blive klar med nogle råd.

Når journalisten ringer

Råd 1: Vær altid korrekt og så venlig som muligt overfor journalister.

Journalisterne formidler deres indtryk af dig og det, du repræsenterer videre til tusinder af mennesker. Journalister kan kontakte dig, når som helst. På en god dag såvel som en dårlig. I en stresset situation såvel som i en mere belejlig stund. Lige meget hvornår de gør det, så vær korrekt og venlig.
Et godt forhold til journalister har også værdi for dig, når du en dag er den, der ønsker en historie fortalt.

Råd 2: Spørg hvad det handler om.

Spørg ind til sagen, emner, vinkler og de spørgsmål, journalisten har tænkt sig. Spørg også, hvad det skal bruges til. Og hvem journalisten har talt med. Overvej om du er den rigtige til at svare på spørgsmålene eller om du måske vil foreslå en anden. Foreslå ikke en anden, hvis du er den relevante.

Råd 3: Vind tid til forberedelse.

Hvis du er relevant, så sig, at du meget gerne vil deltage. Spørg hvornår udsendelsen skal bringes eller hvornår artiklen skal afleveres. Hvad er deadline? Sig at du er midt i noget og spørg om ikke det kan vente en halv time, en time eller måske et par timer. Her kan oplysningerne om journalistens deadline måske vise, hvor meget du kan presse tid til forberedelse ind. Men pas på ikke at presse den for meget. Som oftest er det i din interesse, at du har mulighed for at komme til orde, når du er relevant i en historie.
Husk at notere dig journalistens navn, medie og telefonnummer. Og husk at komme senest på det aftale tidspunkt. Journalister har ofte meget travlt.

Råd 4: Lav en aftale om spørgsmål.

Afklar og aftal hvilke spørgsmål, journalisten vil stille dig. Gør opmærksom på, hvad du vurderer, at du kan og hvad du ikke kan svare på. Bed om at de bliver sendt til dig via email. Og bed om, at interviewet så vidt muligt holder sig til de aftalte spørgsmål. Interviewet vil få større værdi for journalisten og journalistens publikum, hvis du får en chance til at svare seriøst. Og det kan jo blive svært, hvis du ikke kender tilstrækkeligt til det, der bliver spurgt om.

Spørg også om du kan få citaterne at se og helst i kontekst, inden det publiceres, så misforståelser kan afværges og historierne ikke forringes af det. Dette er dog langt fra altid noget journalisten vil eller kan give mulighed for.

Forbered dig

Råd 5: Kontakt en rådgiver.

Kontakt straks din presse- eller kommunikationsrådgiver, hvis du har en sådan ansat. Det vil af flere grunde være det bedste – især pga. deres uddannelsesbaggrund og erfaringer på området. Men har du ikke det, kan du overveje at kontakte en anden person eller ven, der har erfaringer med pressehåndtering og spørge til råds. Alle har som regel godt af det i den situation. Fortæl kortfattet, hvad din situation er og hvilke spørgsmål, du har i hovedet.

Råd 6: Skaf fakta.

Få din presserådgiver til at kontakt relevante fagfolk, embedsfolk eller specialister i din virksomhed eller organisation og få styr på alle relevante fakta. Gør det om nødvendigt selv. Men glem ikke tiden i forhold til aftalen med journalisten.

Råd 7: Få styr på svarene.

Få fundet svarene på spørgsmålene. Du skal kunne: Svare seriøst, konkret og gerne fyldestgørende på spørgsmålene – dog uden for mange fakta. Formulere svarene, så folk forstår dem. Underbygge hvad du har behov for at få fortalt.

Råd 8: Få styr på dit budskab.

Få afklaret, hvad dit hovedbudskab er. Hvad er din allervigtigste pointe? Find en formulering af dette budskab, som journalistens publikum og din målgruppe forstår og kan tilslutte sig. Overvej eventuelt, hvordan du kan få underbygget det og gentaget det med andre ord. Og tænk over, om det kan formuleres og serveres som noget, der er med til at gøre journalistens historie spændende – uden giver bagslag for dig.

Råd 9: Stil dig selv flere spørgsmål.

Du ønsker ikke, at stå med håret i postkassen og blive vred, når journalisten overrumpler dig med spørgsmål, I ikke har aftalt. Stil derfor dig selv flere opfølgende, uddybende og måske nærgående spørgsmål i sammenhæng med eller periferien af de aftalte spørgsmål. Spørgsmål som en journalist også kunne finde på at stille. Spørgsmål der virker relevante og acceptable for læsere eller seere af interviewet. Og find svarene på dem.

Råd 10: Vend det igen med din rådgiver.

Kontakt igen din rådgiver og vend fakta, hovedbudskab og svar (såvel på de aftalte spørgsmål som andre) med din rådgiver.

 

Udenfor referat

I princippet kan du altid aftale med en journalist, at du kan sige noget udenfor referat. Og som regel vil journalisten så ikke citere fra det eller bruge det direkte i artiklen eller indslaget. Men vær meget varsom med det. Det kan give en farlig tryghedsfølelse, som kan medføre, at journalisten får antydninger eller fornemmelser af noget, du måske ikke ønsker boret i – såvel i forbindelse med selve interviewet som efter.

 

Næste skridt…

… er så selve interviewet. Her handler det meget om, at vise ro, venlighed, forståelse og overskud. At du ikke er i tvivl om dine budskaber. At du kan smile og have glimt i øjet, med mindre det er upassende. Det er en længere historie, jeg vil komme ind på i en senere kommentar.