Journalister på krogen

interview

Om kommunikation: Pressearbejde

 

Når du har styr på budskab, mål og målgruppe, er du bedre rustet til at påvirke offentligheden og blive hørt. Og det gør du som regel mest effektivt via medierne (aviser, radio, tv og internet). Men hvordan får du journalisterne til at bide på krogen?

Dit arbejde i forhold til medierne – dit pressearbejde – kan gøres på mange forskellige måder.

Du kan udsende pressemeddelelser, holde pressemøder og arrangere forskellige former for pressebegivenheder. Disse måder vil blive beskrevet i særlige artikler senere og er som regel henvendt til flere medier på én gang. Forskellige aviser, radio- og tv-stationer samt måske internet-medier får altså den samme historie og de samme muligheder.

Hvad interesserer pressen?

Det er meget forskelligt fra medie til medie, hvad der kan fange interessen. Og selvom stort set alle journalister grundlæggende har fået samme uddannelse, så er der også stor forskel på, hvad de hver for sig tænder på eller finder kedeligt.

De fem gængse nyhedskriterier – det som betyder noget for, om journalisten bider på – er aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. ”Det er ingen nyhed, når en hund bider en mand. Men når en mand bider en hund, er det en nyhed”, som man har sagt på journalistuddannelser i årtier.

Der skal altså være noget i historien, der er så nyt som muligt. En ny vending i sagen, en ny væsentlig aktør, et nyt skridt  eller lignende. Historien skal kunne være interessant og relevant for flest mulige af journalistens læsere. Det skal være så tæt på dem, deres hverdag og liv som muligt. Det må meget gerne være overraskende, imponerende eller på anden måde sensationelt. Og endelig gør det ikke noget, at historien skaber lidt ballade og debat.

Styrk din historie

Jo mere du har styr på fakta i forbindelse med din historie, desto bedre. Fortæller du f.eks. dit lokale bibliotek skal skære åbningstiden ned til tre timer om dagen, mens det i virkeligheden er tre timer om ugen, så svækker det din troværdighed.

Og kan du få andre – folk der har foden, hvor skoen trykker, fagfolk eller eksperter – til at understøtte din opfattelse og være villig til at gentage det overfor en journalist, så styrker det også din histories mulighed for at vække interesse.

Hvornår er det bedste tidspunkt?

Fristen for, hvornår man senest kan kontakte journalister i bred forstand, har ændret sig meget i de senere år. Principielt er der ingen deadline nu om dage, da de store nyhedsmedier – tv-kanaler og landsdækkende dagblade – stort set har døgnbemanding på deres internet-udgaver. Og nogle trykte medier – ikke mindst gratisaviser – har mange på arbejde om aftenen og en sen deadline, så de kan få mest muligt med i morgendagens avis. Hvis du vil have historien udbredt via et landsdækkende nyhedsbureau som Ritzau eller Berlingske Nyhedsbureau, så kan det være en god idé, at prøve meget tidligt om morgenen.

Generelt har de trykte aviser og faste nyhedsudsendelser naturligvis stadig deadlines. Mange journalistiske arbejdspladser tager stadig højde for, at de ansatte kan have et relativt normalt privatliv på hverdagsaftener og i weekender. Og som regel vil journalisterne gerne have tid til at kunne få historien bekræftet, diskutere den med kolleger og indhente udtalelser fra flere parter.

Ring og spørg en journalist på det medie, du vil bruge, om hvornår det er bedst at kontakte dem med en historie og hvornår det er sidste frist.

Med mindre du er helt sikker på, at din historie er meget spændende for journalisterne, så er der nogle tidspunkter der er bedre end andre. Det er de tidspunkter, hvor der ikke kommer så mange andre historier, du skal konkurrere med. Og det er:

  • Meget tidligt om morgenen
  • I weekender og bedst om søndagen om formiddagen
  • I sommerens såkaldte agurketid

Men der er aldrig nogen garanti for, at der ikke kommer et jordskælv, at den kongelige familie ikke forøges eller at andre mere eller mindre uforudsigelige begivenheder stjæler al opmærksomhed i medierne.

Solohistorien

Hvert medie vil som regel gerne have såkaldte solohistorier – historier som ingen af de andre har fået. Så kan de give deres læsere, lyttere eller seere noget, som konkurrenterne ikke kan.

Tænder journalisten på solohistorien og gør hans/hendes redaktør det også, så har historien langt bedre chancer for at blive beskrevet og placeret, så flere lægger mærke til den. Men det stiller højere krav til det, du kommer med. Og som regel kan du så ikke samtidigt tilbyde den til et andet medie. Ikke før historien enten er bragt eller droppet af det første medie.

I nogle tilfælde bider journalisten på med det samme, og så er historien på i løbet af kort tid. I andre tilfælde skal der først tænkes over det, det skal diskuteres og måske skal noget undersøges.

Du kan risikere, at mediet ender med ikke at tage historien. Jeg har oplevet en journalist på et landsdækkende formiddagsblad tænde på en historie, som hans redaktion også fandt spændende og gik i gang med at arbejde med. Men sidst på dagen mødte chefredaktøren med en politisk fortid (og måske dagsorden) op og fejede den af bordet.

Måske har du tilbudt den til det forkerte medie. Tænk derfor nøje over, hvilket medie der mest tænder på den type historie, du kommer med. Der er f.eks. forskel på, hvad Ekstra Bladet og Information bringer af historier.

Du kan overveje, at sætte en frist for, om mediet vil bringe historien eller ej. Det giver dig mulighed for at tilbyde den til et andet medie efter fristens udløb – og inden historien eventuelt bliver forældet.

NB: Hvad med sociale medier?

Mindst lige så vigtigt er det at bruge sociale medier – først og fremmest Twitter. I modsætning til Facebook er Twitter ikke så populært i og brugt af den brede befolkning. Men det er et af de vigtigste redskaber, hvis du vække opmærksomhed blandt journalister, meningsdannere og politikere. Twitter og sociale medier vil jeg komme mere ind på i en anden artikel.

 

Skriv et svar